Søg efter et produkt

cta-bg-red.jpg

Ledige stillinger

Butiksansvarlig

Hos Teleboxen søger vi en engageret og selvstændig butiksansvarlig, som ønsker at tage ansvar og
arbejde i et uformelt og sundt arbejdsmiljø.

Hos os får du:
• Stor frihed og ansvar i en dynamisk og spændende arbejdsdag
• Mulighed for at udvikle dine kompetencer i et travlt og uformelt arbejdsmiljø
• Et tæt samarbejde med et stærkt team og masser af plads til at vokse med opgaverne

Din rolle:
Som butiksansvarlig vil du have ansvaret for både salg og rådgivning af vores privat- og erhvervskunder. Du
vil stå i front for vores produkter og sikre, at både kunder og virksomheder får den bedst mulige rådgivning.
Du vil også få ansvar for butikkens drift, webordrer, varelager og mobiltilbehør. Som en del af Teleboxen vil
du få mulighed for at påtage dig flere forskellige arbejdsområder, da vi alle har mange ’kasketter’ på. Dette
kan være indenfor telefonisupport, SoMe-opgaver eller andre relevante ansvarsområder, alt efter interesse.

Vi søger dig, der:
• Gerne har erfaring fra butik, salg eller kundeservice
• Er serviceminded og bidrager med godt humør
• Trives med ansvar og har lyst til at lære og vokse - både fagligt og personligt

Vi tilbyder:
• En stilling på fuldtid, men vi er åbne for færre timer alt efter dine ønsker
• Et job med stor selvbestemmelse og ansvar
• Gode arbejdstider (Mellem 8-16, mandag til fredag)
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Frokostordning
• Fri telefon og internet
• Pension og sundhedsforsikring

Er du klar til at blive en del af Teleboxen? Send gerne din ansøgning og CV til Martin på mb@teleboxen.dk. Vi
glæder os til at høre fra dig!

Vi holder samtaler løbende med håb om at rette kandidat kan starte 01/08-2025.

Teleboxen #2.jpg (1)