Søg efter et produkt

Teleboxen #15.jpg

OM TELEBOXEN

Teleboxen #2.jpg

Om Teleboxen

Teleboxen blev etableret tilbage i 2006 med ét formål: At skabe en stærk, stabil og uafhængig leverandør af mobiler og telefoniløsninger. Dén mission er lykkedes.

Hos Teleboxen tilbyder vi hele spektret fra salg af enkeltstående smartphones og tilbehør til store, forkromede, skalerbare telefoni- og hardwareløsninger til erhvervslivet.

Vi er lagerførende indenfor markedets mest gængse smartphones, tablets og tilbehør. Vi har stærke udbydere i ryggen på telefonien, og vi tilbyder yderligere bruttolønsordninger, finansiering samt forsikring på alle vores løsninger.

Selvom vi er lokalt forankret i Thy, har vi hele Danmark som vores markedsområde. Vores kundeportefølje tæller i dag en lang række trofaste kunder fra alle dele af landet. Vi servicerer alt fra mindre erhvervsdrivende virksomheder til nogle af Danmarks største virksomheder. Det gør vi, fordi det ikke kun er os thyboer, der sætter pris på værdier som ordholdenhed, troværdighed, tillid, stærke kompetencer, stor erfaring, ærlig rådgivning og et højt serviceniveau. Det er værdier, alle vores kunder værdsætter – og som de kan genkende hos Teleboxen.

Vi brænder for dét, vi laver, og vi gør det godt. Vores fornemmeste opgave er ikke blot at skabe stærke løsninger til skarpe priser, men også at skabe de rette løsninger til den bedste pris. Og det gør vi hver eneste dag.

Se video

TEAMET BAG TELEBOXEN

Der er en del fællesnævnere for teamet i Teleboxen. Først og fremmest er vi thyboer af kød og blod – og det er vi stolte af. Vi er alle født og opvokset på egnen og er således opflasket med værdier som ordholdenhed, troværdighed, omhu, flid og evnen til at bevare begge ben på jorden. Herudover har vi mange års erfaring fra branchen. Vi er således et erfarent og kompetent team og – vigtigst af alt – vi brænder for det, vi laver.

Jacob Søndergaard Pedersen

Jacob kører landevejene tynde for at servicere både nye og eksisterende kunder. Vi er stoppet med at tælle antallet af forskellige løsninger, Jacob gennem årene har formidlet, til både små og store erhvervsvirksomheder. Vi nøjes blot med at konstatere, at det er rigtig mange, og at Jacob i den grad har bevist, at han har helt styr på behovsanalyser og på efterfølgende at finde de helt rette løsninger til vores kunder. Jacob har arbejdet i branchen siden 2003, så det er bestemt også en erfaren herre, vores kunder her har med at gøre.

En stor del af fritiden dedikerer Jacob til hygge med familie og venner, men der er også plads til at være aktiv. Således har Jacob gennem en lang årrække været et kendt ansigt i den lokale sportsverden, ligesom han jævnligt lægger vejen forbi motionscenteret eller snører løbeskoene, og sætter Martin stævne på landevejene.

Det er dog ikke kun, når han selv er i aktion, at sportslige præstationer kan få pulsen op hos Jacob. Det går også ganske fint, når han er at finde på tilskuerpladserne til TFC og Mors-Thy Håndbolds kampe – og det er han ganske ofte.

jacobstor.jpg
birkstor.jpg

Martin Birk Eriksen

Martin brænder for salg og bruger det meste af sin tid ”i marken”. Han lader sig ikke afskrække af udfordrende opgaver - tværtimod sætter han stor pris på dem, ligesom han synes, det er både spændende og motiverende, når det er nye produkter, der skal sælges ind. Lige så meget Martin elsker at skaffe nye kunder, lige så meget værdsætter og værner han om sine mange faste, loyale kunder. Kundekontakten og den gode dialog er Martins drivkraft, og han har derfor også altid tid til en god snak med vores kunder. Martin har i den grad også fingeren på pulsen i forhold til ny teknologi og nye produkter. Han er god til at sætte sig ind i nye løsninger, og han synes, at ny teknologi er både sjovt og spændende at få fingrene i. Martin har arbejdet i branchen siden 2004, og han har således masser af erfaring at trække på, når han går på jagt efter præcis dén løsning, kunden har brug for.

Lokalsporten har generelt en stor plads i Martins hjerte, og han er derfor ofte at finde på lægterne, når blandt andet TFC og Mors-Thy Håndbold inviterer til kamp. Højest på prioriteringslisten for fritiden er dog hygge med familie og venner.

Tomas Wadmann Skaarup

Tomas er primært i butikken, hvor han yder en super indsats med at servicere vores kunder. Han har været i branchen siden 2008, og han er således helt på hjemmebane i forhold til alt, hvad der har med telefoni- og internetløsninger at gøre. Tomas er meget teknisk funderet og derfor sublim til at levere en kompetent rådgivning. Én af hans helt store forcer er, at han er ufattelig grundig i sit arbejde. Når han får en opgave, kan kunden være 100% sikker på, at han ikke helmer, før opgaven er fuldført til punkt og prikke.

En anden af Tomas’ forcer er hans ærlighed. Han står inde for sine meninger og holdninger og er ikke bleg for at dele dem med kunderne. Vil man gerne have Tomas’ rådgivning i beslutningsprocessen, skal man således kun spørge, hvis man går efter et ærligt svar og ikke blot er på udkig efter én, der ukritisk bekræfter ens præferencer. Den tilgang sætter vores kunder faktisk temmelig stor pris på, for mange har således oplevet, at de måske ikke kom hjem med det forventede produkt – til gengæld kom de hjem med det helt rigtige produkt.

Når vi snakker fritid, kan Tomas godt indimellem føle, at døgnet mangler timer. Med småbørn i huset og med et hus, som Tomas selv er i gang med at renovere, er tiden hurtigt fyldt ud. Han prioriterer hygge med familie og venner højt, og herudover skal der også være tid til at spille lidt fodbold og badminton.

thomasstor.jpg
0036-960x590.jpg

Jesper Goth Olesen

Efter en årrække i København er Jesper hjemvendt til hjembyen Thisted, hvor han har fået sin daglige gang hos Teleboxen.
Jesper beskæftiger sig primært med salg og rådgivning af telefoni- og internetløsninger til erhverv og privat.

Som indfødt thybo vægtes egenskaber som ærlighed, loyalitet og kompetent rådgivning i beslutningsprocessen, når kunder skal serviceres.
Den tilgang har på tværs af teamet i Teleboxen været med til at skabe en række af tilfredse kunder, hvor Jesper i samme professionelle ånd kommer til
at håndtere kundeporteføljen.

Fritiden dedikeres til sportslige aktiviteter som ture i motionscenteret, løbeture og social samvær med venner.
Jesper har tidligere brugt utallige timer på græsbanerne på TFC gennem årene, hvorfor han ofte er at finde på tilskuerpladserne, når der spilles kampe.
Favorit foretagende er dog når tiden bruges med kæreste, familie og venner.

Christoffer Baarstrøm Dalgaard

Christoffer har ansvaret for butikken, hvor han står for salg og rådgivning samt bestilling af varer.

Christoffer har en baggrund fra butiksverden, hvorfor det falder ham naturligt ind at servicere kunder. Han har hurtigt tillært sig viden inden for telefonibranchen og trods travl gang i butikken, er han ekstremt god til at bevare roen og guide kunden, så man altid kommer hjem med det helt rigtige produkt. Christoffer er desuden ansvarlig for vores webshop, hvor han foruden at håndtere de ordrer, der kommer ind, opdaterer vores sortiment løbende.

Når Christoffer ikke er at finde i Teleboxen har fodboldsporten hans interesse. Han er nemlig aktiv som spillende træner for et lokalt fodboldhold, og følger derudover med i sporten i området. Når der ikke arbejdes eller spilles fodbold prioriteres kæresten og hunden, som han bor med i Thisted.

Christoffer Portræt.jpg
Louisa.jpg

Louisa Johannesen

Louisa er nyeste skud på stammen i Teleboxen og beskæftiger sig primært med opstart og kundeservice af vores erhvervstelefoni kunder.

Louisa er velkendt i brancen, da hun er udlært ved TDC Erhvervscenter og har derefter arbejdet i alt 6 år indenfor telefonibrancen. Det er derfor en erfaren kvinde, der kommer til at håndtere kundeporteføljen på erhvervsdelen af forretningen. Louisa har i forvejen en palet af kompetencer i form af teknisk forståelse, kundeservicemindhed og en bredtfavnende professionalisme indenfor faget. Én af Louisa's helt store forcer er, at holde overblikket til trods for mange bolde i luften. I selskab med Louisa er du sikker på, at blive mødt af en teknisk kompetent og imødekommende kvinde.

Når Louisa ikke er at finde i Teleboxen, dedikeres fritiden til familien, bestående af 2 små børn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores vigtigste nyheder direkte i indbakken