Teleboxen A/S bruger Sparekassen Thy (SWIFT-code: STHYDK21)
Registreringsnummer: 9090
Kontonummer: 00001993607
IBAN-kontonummer: DK5390900001993607
Teleboxen A/S
Havnen 35
7700 Thisted
Danmark
Telefonnummer: (+45) 96198200
webshop@teleboxen.dk
CVR-nummer: 29617201
Den angivne pris ved bestillingstidspunktet er den gældende bestillingspris.
Køb hos Teleboxen A/S
Teleboxen A/S er kun ansvarlig, hvis det følger af loven.
Sker ved at ringe til os i vores åbningstid på telefonen, såfremt du sender en mail, kan vi ikke love det sker i tide.
Teleboxen A/S kan dog ikke sikre dig, at din bestilling kan afbestilles herved. Ring derfor på (+45) 96198200 for evt. spørgsmål herom.
Teleboxen A/S anvender GLS og PostNord som fragtudbydere. Teleboxen A/S har tegnet en vareforsikring til dækning af varens eventuelle beskadigelse eller bortkomst under transport.
Leveringsmetode, fragtomkostning og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling af det enkelte produkt. Hvis du ønsker at modtage et Track and Trace-nummer til at spore din forsendelse, kan du besvare mailen, hvorfra ordrebekræftelsen kommer.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på (+45) 96198200 eller webshop@teleboxen.dk.
Hvis der vælges anden leveringsform koster det 65,-.Køber du for under 599,- koster fragt til pakkeshop 39,- og andre leveringsformer koster 65,-.
Der leveres kun til adresser indenfor Danmark.
Priser, kontrakter og illustrerende billeder på hjemmesiden
Alle priser er inkl. 25 % moms og i danske kroner, hvor intet andet nævnes.
Bemærk: der tages forbehold for, at billedvisning af varer på hjemmesiden kan afvige fra varens egentlige udseende. Billeder der vises er kun vejledende. Varens egentlige udseende kan derfor godt afvige fra den illustration, der vises på hjemmesiden.
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikationer:
- Ved køb af varer på webshoppen erklærer den erhvervsdrivende at være momsregistreret. Den erhvervsdrivende er således omfattet af omvendt moms reglen. Se evt. nærmere på SKAT’s hjemmeside
- Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende
- Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode
- Teleboxen A/S forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er lagt
- Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
- Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned
- Ved brug af reklamationsretten skal køber selv stå for forsendelsen af produktet, herunder forsendelsesomkostningerne
- Såfremt der er en mangel ved dit produkt, tilbyder Teleboxen A/S afhjælpning eller omlevering, og du afskæres fra at gøre hævebeføjelsen gældende
Følgende scenarie vil gøre, at ordren (uden undtagelse) bliver betragtet som et erhvervskøb
- Fakturaadressen indeholder firmanavn og/eller CVR-nr. (du må dog gerne få leveret en pakke privat på dit arbejde - benyt da i stedet feltet med alternativ leveringsadresse til dette).
Mulige betalingsmåder:
- Dankort (0 % af købsbeløbet) Sikker betaling
- VISA (0 % af købsbeløbet) Sikker betaling
- Mastercard (0 % af købsbeløbet) Sikker betaling
- Mastercard/VISA Debet (0 % af købsbeløbet) Sikker betaling
- JCB Cards (0 % af købsbeløbet)
- Viabill (kun privat)
- Faktura (kun erhverv) - er pt. ikke muligt
- Teleboxen A/S tager ikke imod forudbetaling
Betalingsmåden "Faktura" kan kun benyttes af virksomheder og offentlige institutioner, og kun såfremt der i forvejen er indgået en betalingsaftale med Teleboxen A/S. Alle nye erhvervskunder, der vælger "Faktura" bliver individuelt kredittjekket, og kan nægtes kredit af Teleboxen A/S. Erhvervskunden får besked herom straks efter ordremodtagelsen (i butikkens åbningstid).
Vi tager ikke imod kortgebyrer, og beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Ved køb af varer fra Teleboxen.dk har du i henhold til Forbrugeraftaleloven i visse tilfælde ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse. Ved enkeltvis levering af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre (dvs. separate leveringer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse. Ved køb af plomberede Mobiltelefoner/Tablets/Pc’er samt tilbehør, gælder fortrydelsesretten kun så længe forseglingen ikke er brudt. For at udøve fortrydelsesretten skal du give besked om din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller e-mail) til vores kundeservice 96 19 82 00 eller Info@teleboxen.dk med angivelse af dit navn, kundenummer, ordrenummer og varenummer, som du ønsker at returnere.
Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse betales af forbrugeren.
Ønsker du at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Meddelelsen skal gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til webshop@teleboxen.dk. Du skal udfylde denne formular og vedhæfte det i mailen. Det er altså ikke nok, at du giver meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten over telefonen.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret og indlevere i vores fysiske butik, kan du også gøre dette.
Returnering af vare købt hos Teleboxen A/S
Returadressen er følgende:
Teleboxen A/S
Havnen 35
7700 Thisted
Danmark
Pakken skal mærkes "Fortrydelsesret" og vedlægges en kopi af købsfakturaen som dokumentation for, at varen er købt hos Teleboxen A/S. Beløbet returneres via samme betalingsform, som du har benyttet til den oprindelige transaktion, medmindre du har accepteret noget andet.
Teleboxen A/S anbefaler, at varen returneres via PostNord eller GLS. Vi anbefaler, at varen sendes som pakkepost med omdeling og T&T nummer. På den måde er der mulighed for at spore pakken i PostNord’s eller GLS’s system, og det fjerner derved enhver tvivl om, hvorvidt pakken er leveret til Teleboxen A/S. Du vil også have mulighed for at efterlyse pakken, såfremt levering ikke har fundet sted.
Bemærk, at varer der returneres på efterkrav eller sendes uden porto, nægtes modtaget af Teleboxen A/S. Pakker, der sendes uden omdeling, hentes ikke.
Bemærk, at Teleboxen A/S ikke tilbagebetaler ekstra omkostninger forbundet med levering, hvis du udtrykkeligt har valgt en anden leveringsform end den mindst bekostelige standardlevering, som Teleboxen A/S har anvist.
Du kan også indlevere din vare i vores fysiske butik.
Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler dig som forbruger. Eventuelle omkostninger Teleboxen A/S måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering vil blive modregnet i det beløb Teleboxen A/S krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til Teleboxen A/S.
For at kunne benytte fortrydelsesretten skal varen være afsendt til Teleboxen A/S's adresse på Havnen 35, 7700 Thisted senest 14 dage efter, at vi har modtaget utvetydig erklæring om, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Eller med andre ord, du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede varen i en butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Såfremt varen har været taget i brug, forbeholder Teleboxen A/S sig ret til at nedsætte tilbagebetalingsbeløbet med et beløb, der svarer til forringelsen af varens værdi.
Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor der ud fra en vurdering foretaget af Teleboxen A/S kan blive krediteret et mindre beløb svarende til forringelsen.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Hvis faktura- og/eller forsendelsesoplysningerne er forkerte og leveringen derfor bliver sendt tilbage til os, forbeholder vi os ret til at opkræve kunden de reelle omkostninger vi har haft i forbindelse med returforsendelsen.
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget.
Hvis reklamationen er berettiget betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Reklamationsretten dækker ikke fejl på produktet som skyldes installeret tredjepartssoftware. Test derfor altid om fejlen kan skyldes programmer, apps, eller andet, som ikke oprindeligt var installeret på produktet. Teleboxen A/S tester al hardware ved at genskabe den oprindelige konfiguration på dem. Hvis de derefter testes fejlfri, vil Teleboxen A/S beregne tiden til fejlsøgning med kr. 250,- pr. halve time inkl. moms dog max kr. 500,- inkl. moms.
Der henvises i øvrigt til Købelovens § 78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles Teleboxen A/S inden rimelig tid efter varens modtagelse.
Når du opretter en reklamationssag skal du afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen. Såfremt du undlader dette, kan det betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning. Udfyld denne formular og mail til webshop@teleboxen.dk før afsendelse af det defekte produkt. Når vi har modtaget mailen med det udfyldte skema, mailer vi en returfragtlabel (kun til privatkunder).
Såfremt du er offentlig- eller erhvervskunde, afholdes alle omkostninger (f.eks. porto) i forbindelse med defekte varer af køber selv.
Du er naturligvis også velkommen til at indlevere produktet i vores butik i Thisted indenfor vores åbningstid – se åbningstiderne på www.teleboxen.dk.
Teleboxen A/S opfordrer kunden til at tage kopi / backup af samtlige data. Teleboxen A/S kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af Teleboxen A/S måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af Teleboxen A/S.
Alle produkter der returneres til Teleboxen A/S skal være forsvarligt indpakket.
Det er kun det defekte produkt, der skal indsendes. Teleboxen A/S anbefaler, at varen returneres via GLS og PostNord, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i GLS/PostNords system, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Teleboxen A/S. Yderligere har kunden mulighed for at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted.
Ved kundens returnering af defekte eller forkerte varer til Teleboxen A/S, hvor fejl eller defekt defineret og angivet af kunden ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr. Teleboxen A/S forbeholder sig retten til at opkræve dette gebyr og forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, såfremt der ikke foreligger en kreditaftale.
Testgebyret er kr. 250,00 pr. halve time inkl. moms dog max kr. 500,- inkl. moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning.
Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Varer skal returneres med en fakturakopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt, indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.
Erhvervskunder som har en telefoniløsning fra Teleboxen, har som udgangspunkt ingen bindinger med mindre andet er aftalt og underskrevet af kunden.
Erhvervskunden kan opsige aftalen med et varsel på 3 måneder (opsigelsesperioden). Erhvervskunden kan endvidere – mod betaling af et beløb, der dækker abonnementsafgift i bindingsperioden og opsigelsesperioden – opsige aftalen med omgående virkning.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Teleboxen A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på teleboxen.dk er Teleboxen A/S.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: webshop@teleboxen.dk.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til webshop@teleboxen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er opdateret 23-08-2022
Nedenstående Almindelige forretningsbetingelser (herefter "Betingelser") for internet- og telefoni-services, netværks-forbindelser samt sikkerhedsydelser (herefter ”Services”) samt salg af hardware (herefter ”Hardware”) skal være gældende for enhver abonnementsaftale, rammeaftale eller salgsaftale (herefter ”Aftalen”), som er indgået mellem Teleboxen a/s (herefter "Teleboxen") og den virksomhed (herefter "Kunden"), der er angivet som kunde i Aftalen, som er indgået mellem Teleboxen og Kunden (herefter tilsammen kaldet "Parterne"). Eventuelle afvigelser fra nærværende Betingelser skal være skriftligt aftalt mellem Parterne i Aftalen for at være gyldige.
Kunden forpligter sig til, inden endelig indgåelse af Aftalen, at give Teleboxen alle relevante oplysninger om lokationer, indretninger, installationer eller andet som kan være til gavn for Teleboxen’s samlede leverance af Services eller Hardware.
Ved sin underskrift af Aftalen, bekræfter Kunden at have gjort sig bekendt med detaljerne i de af Aftalen omfattede Services. Oplysninger i produktinformation og prislister er kun bindende, i det omfang Aftalen udtrykkeligt henviser til dem. Et tilbud afgivet af Teleboxen er kun bindende for Teleboxen, såfremt det accepteres af Kunden inden 30 dage efter, at tilbuddet er afgivet/fremsendt pr. post, fax eller e-mail til Kunden. Kunden er bekendt med, at tredjemand, herunder Teleboxen’s salgspartnere, ikke kan indgå aftaler med bindende virkning for Teleboxen.
Teleboxen udbyder Services samt salg af Hardware som er beskrevet i en eller flere konkrete Aftaler. Aftalen indgået mellem Teleboxen og Kunden beskriver nærmere omfang og valg af Services, herunder aftaler om niveau for reaktionstid samt forventet tilgængelighed (Service Level) og/eller Hardware. For konkret aftalt SLA (Service Level Agreement), se detaljer i Bilag 4 til Aftalen)
Teleboxen s levering af hardware og services sker i henhold til det i Aftalen beskrevne. Teleboxen er berettiget til at udskyde leveringstidspunktet, såfremt det er nødvendigt af tekniske og/eller andre årsager. Forsinkelser er også berettiget som følge af forsinkelser fra tredjepartsleverandører, herunder hardware leverandører samt teleoperatører/linjeleverandører.
Medmindre andet er skriftligt aftalt, er opgivne leveringstider efter bedste skøn. Leveringsdato er den angivne dato for afsendelse ab fabrik for så vidt angår Hardware. Kommer Teleboxen til den opfattelse, at aftalt leveringstid ikke kan overholdes, eller at forsinkelse må anses for sandsynlig, vil Kunden modtage skriftlig meddelelse herom samt så vidt muligt, tidspunktet for hvornår levering påregnes at kunne finde sted. Medmindre andet er aftalt, anses levering af Hardware som sket ab fabrik (INCOTERMS). Risikoen for det leverede overgår til Kunden ved fragtmandens afhentning fra Teleboxen (herunder fra Teleboxen’s underleverandører og lagerfaciliteter). Fragt- og ekspeditionsomkostningerne afholdes af Kunden. Netværksforbindelser bestilles af Kunden til levering på konkret adresse og placering som anført i tilbud. Fiberforbindelse kan ikke flyttes til anden adresse efter Aftalens indgåelse. Ændring af placering på adressen kan kun ske efter forudgående aftale med Teleboxen og vil medføre ekstra omkostninger.
Idriftsættelse
I forbindelse med leverance af Services skal der ved begrebet
Idriftsættelse forstås følgende:
For leverancer af netværksforbindelser sker Idriftsættelse på leveringsdatoen, der er oplyst i ordrebekræftelsen fra Teleboxen, med mindre andet er oplyst.Ved levering af mobilabonnementer, sker Idriftsættelse ved fremsendelse af udstyr og/eller simkort til brug herfor. For andre leverancer af Services end nævnt ovenfor, sker Idriftsættelse ved Teleboxen’s klarmelding til Kunden, uanset om netværksudstyr og/eller simkort er fremsendt forinden. Dato for Idriftsættelse skal aftales mellem Parterne efter Kundens accept af tilbuddet. Teleboxen kan dog kræve, at Idriftsættelse af samtlige Services omfattet af tilbuddet skal ske senest 3 måneder efter modtaget accept af tilbuddet.
Såfremt Idriftsættelse udskydes på grund af Kundens forhold (fordringshavermora) - herunder ved manglende afgivelse af nødvendige oplysninger til Teleboxen efter påkrav herom, ved mangelfuldt udstyr eller infrastruktur samt ved forsinkelse som følge af Kundens binding hos andre leverandører - er Kunden alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til Teleboxen, som om Idriftsættelse var sket. Kunden kan til enhver tid herefter meddele Teleboxen, at faktisk Idriftsættelse kan ske, hvorefter Teleboxen inden rimelig tid vil effektuere den udskudte Idriftsættelse. Kunden er i tilfælde af udskudt Idriftsættelse forpligtet til at godtgøre Teleboxen sådanne tab, rimelige om-kostninger eller tidsforbrug der måtte påføres Teleboxen. Bindingsperioder, jf. pkt. 14, beregnes fra tidspunktet for faktisk Idriftsættelse.
Udstyr, der er nødvendigt for levering af de aftalte Services, opsættes og tilsluttes af Kunden, medmindre andet er aftalt i Aftalen. Teleboxen er ikke ansvarlig for opsætning og tilslutning foretaget af Kunden. Udstyret er Kundens eget ansvar og Teleboxen er ikke ansvarlig for fejl, afbrydelser eller forstyrrelser, herunder manglende opfyldelse af vilkår i SLA.
Såfremt Kunden selv leverer forbindelsen til internettet, skal Kunden tilsikre at forbindelsen samt tilkoblet udstyr, til enhver tid har en sådan kvalitet og er med en tilstrækkelig kapacitet, til at Teleboxen kan levere de aftalte Services i overensstemmelse med Aftalen. Manglende kapacitet og kvalitet på linjer leveret af Kunden fritager Teleboxen fra at levere aftalte serviceniveauer i henhold til SLA. Teleboxen er til enhver tid berettiget til at ændre valg af underleverandør, herunder underleverandører til installationer, forbindelser og Hardware.
Teleboxen’s forpligtelser er begrænset til levering af de Services, som er specificeret i Aftalen herunder i SLA. Teleboxen er forpligtiget til at levere en Service, som overholder den gældende lovgivning for levering af Teleydelser i forhold til de Aftaler som måtte være underlagt denne lovgivning. Til de solgte Services kan benyttes transmissionsveje, som ejes og/eller drives af andre teleoperatører end Teleboxen. Der gælder således tillige sådanne vilkår, som måtte være fastsat af andre teleoperatører eller aftalt mellem Teleboxen og andre teleoperatører. Teleboxen skal i denne forbindelse oplyse Kunden om sådanne vilkår og Teleboxen skal således være uden forpligtelse for sådanne transmissionsveje.
Kunden skal sikre, at forbindelsen til Teleboxen’s og det øvrige offentlige telenet benyttes på en måde, der ikke forårsager forstyrrelser, afbrydelser eller lignende for trafikken i det offentlige tele- og datanet. Indtræder sådanne forstyrrelser mv., skal Kunden straks træffe foranstaltninger herimod, f.eks. regulere mængden af indkommende og udgående tele- og internettrafik eller abonnere på yderligere forbindelser til det offentlige telenet, eller standse den adfærd, der forårsager forstyrrelserne. Såfremt Kunden ikke standser adfærd der forårsager forstyrrelsen, er Teleboxen berettiget til at afbryde de leverede Services med øjeblikkelig virkning, indtil Kunden kan dokumentere, at den uønskede adfærd er ophørt.
Kunden er uberettiget til at anvende udstyr, servere og gateways forbindelse med de købte Services, herunder isætte SIM-kort i GSM Gateways, SMS Gateways eller andet gateway- og serverudstyr, som skaber trafikmængder udover det som må anses som normalt trafikforbrug fra en telefon. Evt. overtrædelse af denne klausul kan medføre erstatningsansvar overfor Teleboxen for dokumenter bare tab og omkostninger i forbindelse med den uberettigede anvendelse.
Teleboxen er uden ansvar for ethvert misbrug af Kundens Services, Hardware eller systemer og forbindelser i øvrigt, ligesom Kunden, i tilfælde af misbrug, er ansvarlig for betaling af trafik, forbrug m.v. Af sikkerhedsmæssige årsager er Teleboxen berettiget til at foretage port-scanninger af Kundens netværksforbindelser.
I den udstrækning Teleboxen’s installationer anbringes hos Kunden, bevarer Teleboxen ejendomsretten til disse og Kunden er straks ved ophør af Aftalen forpligtet til at returnere disse til Teleboxen. Kunden er uberettiget til at udøve tilbageholdsret i Teleboxen’s ejendele i forbindelse med eventuelle krav mod Teleboxen.
Udstyr og installationer ejet af tredjemand, men formidlet af Teleboxen, og som er anbragt hos Kunden, ejes ligeledes af tredjemand og tilbageleveres ved ophør til Teleboxen, som herefter vil overdrage udstyr m.v. til tredjemand. Udstyr, som ikke tilbageleveres, faktureres til Kunden, såfremt tilbagelevering ikke er sket inden for 14 dage fra ophør af Aftalen.
Teleboxen er ikke ansvarlig for tab og skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i Teleboxen’s Services. Teleboxen kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for tab og skade som følge af utilsigtede sikkerhedsmæssige problemstillinger, herunder virusangreb, ”denial of service attacks”, indtrængning i kundens netværk af tredjepart mv. Teleboxen fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.
Teleboxen er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser, som skyldes forhold, der kan henføres til transmissionsveje, udstyr, anlæg, installationer m.v., der ejes eller drives af andre operatører, eller andre forhold, som ikke skyldes Teleboxen’s forsømmelse eller grove uagtsomhed. Endvidere er Teleboxen ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser, der skyldes foranstaltninger, der er nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige eller driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne.
Teleboxen er kun ansvarlig for Kundens direkte tab og hæfter således aldrig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller øvrige indirekte tab, herunder tab af goodwill samt tab der opstår som følge af at aftaler mellem Kunden og tredjemand falder bort eller misligholdes. Kunden kan ikke kræve erstatning for eventuelle merudgifter i forbindelse med anvendelse af alternativ tjenesteudbyder. Kundens anvendelse af en eller flere af Teleboxens Services sker i enhver henseende på eget ansvar. Teleboxen kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold som følge af manglende adgang til Services, e-mails eller information via Internettet. Dette forhold gælder også i de tilfælde hvor manglende adgang skyldes systemnedbrud eller andre forhold hos Teleboxen, som kan indvirke på driften.
Teleboxen påtager sig intet ansvar for tab af data, e-mails eller installeret software m.m. i forbindelse med Kundens brug af Teleboxen’s Services og Hardware. Teleboxen påtager sig intet ansvar for uvedkommendes adgang til Kundens data og interne systemer, idet Kunden er ansvarlig for at sikre og opretholde et højt sikkerhedsniveau og udvise agtpågivenhed, herunder ved konstatering af unormalt forbrug. Teleboxen er ikke ansvarlig for fejl og mangler i DNS opsætningen hos andre leverandører eller udbydere som Kunden måtte anvende.
Teleboxen forbeholder sig retten til at foretage præventiv spærring for opkald til visse områder/lande, funktioner m.v., idet Kunden ved henvendelse til Teleboxen som udgangspunkt kan få ophævet spærringen.
Teleboxen fritages for ansvar for følger af manglende opfyldelse af Aftalen, såfremt opfyldelsen af Teleboxens forpligtelser umuliggøres eller er urimeligt byrdefuld på grund af omstændigheder, der ligger uden for Teleboxens kontrol, og som Teleboxen ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på tidspunktet for Aftalens indgåelse, og ikke uden væsentlige omkostninger kunne have undgået eller overvundet (herefter "Force Majeure"). Sådanne omstændigheder omfatter, men er ikke begrænset til, regeringsforanstaltninger, naturkatastrofer, lynnedslag, oversvømmelse eller anden betydelig vandskade, ildebrand, afbrudt energiforsyning eller transportmuligheder, krig, oprør, sabotage, hærværk, tyveri, strejke og lockout. Ved leje af udstyr tilhørende Teleboxen eller tredjemand, er det Kundens ansvar at forsikre dette.
Kunden er til enhver tid forpligtet til at foretage fornøden backup af software og data på Hardware, herunder særligt apps, e-mails, filer og dokumenter. Ved Teleboxen’s Service, fejl retning, reparation og/eller omlevering, er Teleboxen ikke ansvarlig for tab af software og/eller data.
Kunden er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler for skader på Teleboxen’s udstyr og installationer hos Kunden. Kunden bærer desuden i enhver henseende risikoen for Teleboxen’s udstyr og installationer hos Kunden, herunder for så vidt tyveri, bortkomst og hændelige skader, f.eks. brandskader, vandskader, overspænding og lynskader. Kunden er forpligtet til at godtgøre Teleboxen ethvert tab i disse tilfælde.
Tildeling af telefonnumre og IP adresser
I forbindelse med flytning af et eksisterende telefonnummer bemyndiger Kunden Teleboxen til på sine vegne at anmode Kundens eksisterende operatør om at overføre Kundens telefonnummer til Teleboxen eller en af Teleboxen udpeget tredjemand via nummerportabilitet.
Det er Kundens eget ansvar at opsige eventuelle aftaler hos egen tele- eller netværksleverandør. Numre der skal porteres må dog ikke opsiges. Eventuelle vilkår om bindings- og/eller opsigelsesperiode i eksisterende aftale med leverandøren, herunder eventuelle omkostninger i den forbindelse, er Teleboxen uvedkommende, uanset nummerportering eller tidspunkt for Idriftsættelse m.v.
Tekniske eller driftsmæssige forhold kan nødvendiggøre, at Kunden i særlige tilfælde må tildeles et nyt telefonnummer. Teleboxen er i så tilfælde berettiget til at gøre dette uden ansvar. Kunden informeres om ændringen med længst muligt varsel.
Tildeling af IP adresser
Teleboxen tildeler Kunden IP adresser i det omfang Kunden har behov herfor. Teleboxen forbeholder sig uden ansvar, retten til at ændre, eller reducere tildelte IP adresser og indføre restriktioner med hensyn til anvendelse i overensstemmelse.
med de direktiver der udfærdiges af Reseaux IP Européens (RIPE). Kunden vil modtage meddelelse herom. Tekniske, driftsmæssige, markedsmæssige eller regulative forhold kan nødvendiggøre, at Kunden i særlige tilfælde må tildeles nye IP adresser. Teleboxen er i så tilfælde berettiget til at gøre dette uden ansvar. Kunden informeres om ændringen med længst muligt varsel. Teleboxen kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle omkostninger i forbindelse hermed.
Kunden er forpligtet til hurtigst muligt og inden for rimelig tid efter en fejl eller mangels konstatering, at rapportere sådanne fejl eller mangler til Teleboxen. I modsat fald fortaber Kunden retten til at gøre fejlen eller manglen gældende over for Teleboxen. Fejl kan rapporteres til Teleboxen på telefonnummer 9619 8200, ved fremsendelse af brev på adressen Havnen 35 st., 7700 Thisted eller ved fremsendelse af e-mail på e-mail adressen info@teleboxen.dk.
Ved Kundens berettigede og rettidige rapportering af fejl eller mangler, vil Teleboxen hurtigst muligt søge at afhjælpe disse fejl og mangler i henhold til vilkårene i Aftalen og indgået SLA. Ifald intet andet er aftalt i Kundens Aftale, leveres services i henhold til standard SLA.
Ved fejlretning er Kunden forpligtet til at give Teleboxens personale adgang til at efterse Kundens installation. Ved fejlretning uden for Teleboxens kontrol og ansvar, forbeholder Teleboxen sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til den til enhver tid gældende prisliste på https://teleboxen.dk/handelsbetingelser/.
Ved Kundens indgåelse af Aftale om køb af Hardware gælder følgende vilkår for reklamationsret:
Ved modtagelse af Hardware opfordres Kunden til at afprøve alle funktionaliteter med henblik på at sikre, at det leverede Hardware er fri for mangler. Viser det sig, at det leverede Hardware lider af en mangel og Kunden vil påberåbe sig manglen, skal Kunden, i overensstemmelse med pkt. 10, give Teleboxen meddelelse herom straks efter at manglen er opdaget eller burde have været opdaget, idet Kunden ikke senere kan gøre manglen gældende.
Hardware tages ikke retur uden særskilt aftale herom. Tilsvarende kan afgivne ordre ikke annulleres. Såfremt der indgås aftale om returnering af varer eller annullering af afgivne ordre, kan dette alene ske for lagervarer i uåbnet original emballage. I alle tilfælde opkræver Teleboxen et returneringsgebyr svarende til 25% af varens salgspris (ex. moms), dog minimum kr. 500,00 (ex. moms) per vare.
Ved oprettelse af Aftale vedrørende leverance af Services forpligter Kunden sig til at betale 50% af oprettelses- og etableringsomkostninger ved Aftalens indgåelse og underskrift. For Hardware, som indgår i Aftalen, forpligter Kunden sig til at betale 50% af Hardwarens pris ved Aftalens indgåelse og underskrift. Ved manglende rettidig betaling forbeholder Teleboxen sig retten til at udskyde leveringstidspunktet. Kunden forpligter sig til at betale restbeløbet ved Idriftsættelse af Aftalen.
Abonnementsafgiften, service-/supportafgift og evt. finansieringsomkostninger er faste og betales kvartalsvis forud, første gang når abonnementsydelsen, service eller det eventuelle finansierede Hardware er leveret. Telefonitrafik betales månedsvis bagud.
Ved Kundens bestilling af yderligere kapacitet og/eller brugerlicenser ud over det, Aftalen giver ret til, faktureres fra leveringstidspunktet. For tidsforbrug i forbindelse med installationen afsættes et nærmere aftalt antal teknikertimer. Hvis Kunden har særlige ønsker, der ikke kan indeholdes i det afsatte timetal, vil arbejdet blive udført efter regning. Ændringer i de leverede Services efter Aftalens indgåelse, herunder ændringer i PBX opsætningen, Call Flow, netværkskonfiguration, DNS, IP adresser, firewall parametre, hardware konfigurationer, som ikke kan tilskrives fejl og mangler i den leverede serviceydelse eller Hardware, afregnes tillige efter medgået timeforbrug eller i henhold til den til enhver tid gældende prisliste på www.https://teleboxen.dk/handelsbetingelser/.
Ændringer og tilpasninger faktureres ved gennemførelse af ændring. Ved større ændringer og tilpasninger kan Teleboxen forlange delbetalinger før endelig levering. Ved aftaler om ændring af leverance af Services træder ny bindingsperiode i kraft fra Idriftsættelse af ændringen af den eller de pågældende Services. Medmindre andet er aftalt udgør den forlængede bindingsperiode en periode svarende til den oprindeligt aftalte initialperiode i Aftalen.
Forbrug på datapakker
Ved køb af mobildatapakker faktureres overforbrug efter gældende takster. Teleboxen tilbyder datastop eller reduktion af hastighed på danske pakker. Der kan gå op til 24 timer inden data stoppes eller hastigheden sænkes, og der kan derfor forekomme fakturering af ekstra data. Med gældende EU regler indgår brug af data i EU også i de danske pakker (der betales dog et roaming tillæg). Forbrug af data i EU kan ikke stoppes i forhold til brug af den danske pakke og overforbrug i både EU og Danmark kan derfor også forekomme ved brug af data i EU.
Bestilling af Hardware
Efter Kundens afgivne ordre, fremsendes ordrebekræftelse direkte til Kunden på e-mail. Kunden skal straks efter modtagelsen gøre indsigelse, såfremt indholdet af ordrebekræftelsen ikke stemmer overens med Kundens bestilling.
Generelle betingelser
Teleboxens normale betalingsbetingelser er 8 dage netto og forudsætter betaling via LeverandørService.
Afmelder Kunden sig Leverandørservice, forbeholder Teleboxen sig retten til at kræve forudbetaling eller bankgaranti. Manglende efterlevelse heraf efter skriftligt påkrav med 3 dages varsel udgør væsentlig misligholdelse af såvel nærværende Betingelser som Aftalen, jf. pkt. 14. Teleboxen har ligeledes ret til helt eller delvist, permanent eller midlertidigt, at stoppe leveringen af den aftalte Service. Ved manglende tilmelding til Leverandørservice er Teleboxen berettiget til at opkræve kr. 50,00 pr. faktura. Betales faktura ved bankoverførsel uden brug af LeverandørService eller FIK-kode, er Teleboxen berettiget til at opkræve kr. 25,00 pr. indbetaling.
Betaler Kunden ikke til aftalt tid, er Teleboxen berettiget til at beregne morarente fra forfaldsdagen med en rentesats svarende til 1,5% pr. påbegyndt måned. Betaler Kunden ikke forfaldne beløb (renter, gebyrer og eventuelle inddrivelses-omkostninger) senest 5 dage efter påkrav om betaling, er Teleboxen berettiget til at hæve Aftalen. Ved manglende betaling har Teleboxen ligeledes ret til helt eller delvist, permanent eller midlertidigt, at stoppe leveringen af den aftalte Service.
Hvis eventuelle restancer er betalt, inklusive alle gebyrer og påløbne renter, kan Kunden ved skriftlig henvendelse til Teleboxen anmode om genoptagelse af levering af Services. Ved eventuel åbning af Services, vil Kunden blive faktureret et genåbningsgebyr i henhold til den til enhver tid gældende prisliste på www.Teleboxen.dk/aftalebilag.
Faktura fremsendes på e-mail til en af Kunden angivet e-mailadresse eller på OIOUBL til et af Kunden angivet EAN-nummer. Kunden er ansvarlig for at opdatere e-mailadresse på https://selvbetjening.teleboxen.dk/ samt i øvrigt relevante oplysninger, herunder eventuelt EAN-nummer ved henvendelse til Teleboxen
Det solgte Hardware er overdraget med ejendomsforbehold, således at ejendomsretten til det solgte først overgår til Kunden, når hele købesummen er betalt. Virkningen heraf er, at Teleboxen kan tage det solgte tilbage, hvis Kunden ikke opfylder sine forpligtelser. Krav fra Kundens side mod Teleboxen berettiger ikke Kunden til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning.
Teleboxen er til enhver tid berettiget til at fastsætte og ændre en kreditgrænse for Kundens forbrug eller kræve sikkerhedsstillelse, herunder indbetaling af depositum fra Kunden. Depositum forrentes ikke og Kunden afholder alle omkostninger forbundet med sikkerhedsstillelsen. Overstiger Kundens udestående den fastsatte kreditgrænse, er Teleboxen berettiget til at holde leveringen af yderligere Services tilbage, indtil Kundens udestående er bragt ned under kreditgrænsen.
Taksering af opkald og trafik for så vidt angår telefoni sker pr. påbegyndt minut, og i øvrigt i henhold til Opkaldspriser (Bilag 2a til Aftalen).
Der tages forbehold for eventuelle trykfejl samt eventuel valutaudvikling eller prisstigninger som anført nedenfor. Installation er ikke inkluderet i de angivne priser, men mindre det fremgår af Aftalen.
Ændring af vilkår og priser
Teleboxen kan ændre disse Betingelser, vilkår i Aftalen, særskilte tillægsvilkår samt abonnementsafgifter, forbrugsafgifter og gebyrer med et varsel på mindst 1 måned.
Prisstigninger kan bl.a. gennemføres som følge af almindelig inflation og markedsmæssig udvikling i priserne for de leverede ydelser, herunder som følge af statslig eller international regulering, der direkte eller indirekte påvirker Teleboxens omkostninger samt i tilfælde af Teleboxen’s forøgede omkostninger eller behov for øget lønsomhed og indtjening.
Ændringerne varsles ved offentliggørelse på Teleboxens hjemmeside, eller ved fremsendelse af en skriftlig meddelelse (herunder ved e-mail til den af Kunden angivne e-mail adresse), eventuelt sammen med en regning eller som tekst på betalingsoversigten fra kundens bank eller Nets A/S (tidligere PBS). Væsentlige ændringer varsles dog ved fremsendelse af en skriftlig meddelelse (herunder ved e-mail til den af Kunden angivne e-mail adresse), eventuelt sammen med en regning eller som tekst på betalingsoversigten fra kundens bank eller Nets A/S (tidligere PBS).
Ændringer, der ikke er til ugunst for kunden, kan gennemføres uden varsel eller offentliggørelse. Ændring af éngangsafgifter, herunder oprettelsesafgifter og flytteafgifter mv. kan ske uden varsel ved indførelse i Teleboxen 's prislister. I tilfælde af vedtagelse af forhøjelse af statslige skatter eller afgifter kan Teleboxen varsle prisstigninger til ikrafttræden samme dag som de pågældende skatter eller afgifter. Varsel af ændringer udgør ikke en opsigelse af disse Betingelser eller Aftalen. Såfremt Kunden måtte gøre indsigelse til en varslet ændring skal dette ske straks og inden udløb af det angivne varsel. Alle priser er angivet ekskl. moms. Teleboxen er berettiget til at regulere alle aftalte priser én gang årligt dog tidligst 12 måneder efter Idriftsættelse. Regulering kan ske i henhold til udviklingen
Hvis forbrugerprisindekset ophører med at beregnes, kan Teleboxen regulere priserne i overensstemmelse med udviklingen i et andet tilsvarende officielt indeks, som måler samme prisudvikling. Teleboxen kan derudover til hver en tid ændre priserne som anført ovenfor (”Ændring af vilkår og priser”).
Teleboxen er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser herunder betalingsforpligtelsen i Aftalen samt alle tilknyttede Aftaler til tredjemand samt i øvrigt at lade Teleboxens forpligtelser efter Aftalen udføre ved tredjemand.
Kunden kan alene overdrage Aftalen med Teleboxens forudgående skriftlige samtykke.
Betingelserne er gældende mellem Kunden og Teleboxen, når de ved indgåelse af Aftalen er accepteret af Kunden. Betingelserne er uopsigelige, så længe Aftalen (herunder enkelte Services under Aftalen) fortsat er i kraft.
Enhver opsigelse skal ske skriftligt til info@Teleboxen.dk med angivelse af det af Teleboxen tildelte kundenummer.
Aftalen er uopsigelig i Aftalens initialperiode eller bindingsperiode samt særskilte bindingsperioder for enkelte Services under Aftalen, herunder aftalte forlængelser heraf (”Bindingsperiode”). Teleboxen er til enhver tid berettiget til, at opsige Aftalen med 3 måneders skriftligt varsel.
Såfremt Aftalen (eller de enkelte Services under Aftalen) ikke er opsagt af Kunden med 3 måneders varsel inden Bindingsperiodens udløb, forlænges aftaleperioden automatisk med 12 måneder. Ved en aftaleperiodes udløb forlænges Bindingsperioden på ny med 12 måneder, såfremt Aftalen ikke er opsagt rettidigt. Aftalen kan opsiges med 3 måneders skriftlig varsel til udgangen af en forlænget Bindingsperiode.
Ved opsigelse af abonnementsaftalen er Teleboxen berettiget til at bibeholde eventuelt tildelte IP-adresser samt evt. telefonnumre som ikke er nummerporterede. Numre der ikke udporteres af Kunden, samt hertil knyttede services, vil fortsat blive faktureret indtil Kunden endeligt har udporteret eller opsagt disse, desuagtet portering er sket tidligere på Kundens eller en af Kunden valgt leverandørs ordre.
I tilfælde af Kundens væsentlige misligholdelse af Aftalen er Teleboxen berettiget til uden yderligere varsel at ophæve Aftalen og hertil knyttede Aftaler samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. Kundens manglende betaling af forfaldne pengeydelser, Kundens konkurs eller rekonstruktionsbehandling, Kundens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af Services, Kundens misbrug af Teleboxens og/eller tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, mønsterret, patentret, brugsmodelret, varemærkeret mv., Kundens tilslutning af udstyr, som ikke opfylder de lovmæssige krav hertil, manglende efterkommelse af Teleboxens anvisninger for anvendelse af udstyr, anvendelse af den leverede tjeneste til salg overfor tredjepart, misbrug af Services i øvrigt (herunder som anført nedenfor), Teleboxen afskæres fra adgang til Kundens installationer i forbindelse med fejlsøgning og vedligeholdelse mv. Teleboxen forbeholder sig retten til uden varsel at ophæve abonnementer med frit forbrug, hvis misbrug registreres.
Følgende adfærd vil blive anset som misbrug og således som væsentlig misligholdelse, jf. i øvrigt pkt. 6:
almindelig brug fra person til person.
Kundens klage vedrørende Teleboxens manglende overholdelse af Aftaler om Services, herunder om forbruget og den krævede
betaling, indgives skriftligt til Teleboxen. Inden fjorten (14) dage efter klagens modtagelse er Teleboxen forpligtet til skriftligt at
bekræfte modtagelsen og samtidig give en foreløbig afgørelse samt en vurdering af, hvor lang tid der forventes at forløbe, før
en endelig afgørelse foreligger. Teleboxens afgørelse kan indbringes for Teleankenævnet, Nørre Voldgade 48 st., 1358 København K.
Alle tvister mellem Teleboxen og Kunden i anledning af Aftalen afgøres efter dansk ret og ved de danske domstole med
Københavns Byret som rette værneting.
Nurværende forretningsbetingelser er gældende fra 1 juli 2022
© Teleboxen 2023 | Kong Gulerod Reklamebureau